Værdier for KFUM's Kollegium

KFUM's Kollegium er en del af KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark. Grundlæggende arbejder vi ud fra et kristent menneskesyn og filosofi om at "ethvert menneske er ubetinget værdifuldt og har ret til et værdigt liv og en menneskelig behandling".

I vores arbejde lægger vi vægt på:

  • Engagement
  • At se styrke i forskellighederne
  • Kommunikation og samarbejde
  • Medindflydelse og medansvar

Vi yder en social og diakonal indsats som bidrager til at skabe værdige kår for mennesker ved at fokusere på beboernes individuelle problemstillinger da hver beboer har en historie at fortælle. Gennem dialogen bliver Kollegiets beboere aktive medspillere under opholdet og i dialog med personalet arbejdes der frem mod et mål som fx at få egen bolig. Dialogen er samtidig grundlag for at skabe relationer mellem personale og beboere, hvis samarbejde afhænger af en konstruktiv 2-vejs-kommunikation, der indebærer gensidig respekt og åbenhed.

KFUM's Kollegium danner således rammen om et tilbud, der fokuserer på mennesket og tilbyder støtte, hjælp og omsorg til beboerne under deres ophold.

På nedenstående link kan du se ledere fra KFUM's Sociale Arbejde, heriblandt vores forstander Karsten Grønne fortælle om organisationens værdier.

KFUM's Sociale Arbejdes værdier