Samarbejdspartnere

KFUM's Kollegium samarbejder med en lang række sociale instanser, -organisationer og -institutioner. Vi har et tæt samarbejde med Københavns kommune som mange af vores beboere hører under. Her taler vi fx med socialrådgivere, vejledere og jobcentre som led i sagsbehandlingen omkring beboernes udfordringer i forhold til bolig og arbejde. Da vi også har en del udenbysborgere indebærer det ofte samarbejde med sagsbehandlere fra andre kommuner. 

Derudover har vi også kontakt med flere behandlingssteder indenfor misbrugs-, psykiatri- og ludomaniområdet. De varetager behandlingen af vores beboere indenfor de pågældende områder. Her samarbejder vi med en række forskellige aktører fx Københavns kommunes rusmiddel- og alkoholbehandling, Psykiatrisk Gadeplansteam, Distrikt Psykiatrisk Center (DPC), OPUS, Novavì (tidl. Lænken), Center for ludomani mfl. samt institutioner for udsatte voksne omhandlende vores beboeres hverdag.